verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

Sekunder 31.05.2003

Det var hvad der skilte min gruppefælle Tore og jeg i at aflevere vores projekt om øjenstyrede interaktive medier. En kioskbasker på 51 sider [inkl. bilag], og, hvis vi selv må sige det, et læseværdigt indhold.

IT-Højskolen [IT-C] stiller store krav til deres studerende, de forventer at man virkelig knokler, og at man er innovativ som bare fanden. Der er en slags gensidig afhængighedsforhold mellem studerende og forskere/undervisere, hvor det forventes at man påvirker hinanden lige meget med nye idéer og muligheder, og det kan jeg virkelig godt lide. Hvor det på KU virkede som om de studerende var nogle kasser man hældte ting i, og dernæst lukkede forsvarligt [de skulle jo nødigt glemme noget], så virker IT-C faktisk som et sted hvor de studerendes input værdsættes og inspirerer til nye ideer og muligheder.

Administrativt forventes der også meget af de studerende. Deadlines stilles ikke i dage, men i sekunder,

For at kunne forvente dette, og stille den slags krav, bør rammerne også tillade det, og det bør gælde begge veje. At det ikke gælder begge veje erfarede jeg i februar, hvor eksamenskarakterer i et kursus stadig ikke var offentliggjort fire uger efter afholdelse. Dette på trods af, at der står i paragraf dit-og-dat, at der ikke må gå mere end tre uger. Jeg skrev til eksamenskontoret for at få en forklaring, og fik en mail tilbage om, at de jo kun havde to hænder pr. person og, at de var forsinkede af andre grunde end administrationen kunne klare. Hvis et projekt bliver forsinket fordi man kun har 2 hænder pr. person, eller af årsager uden for ens kontrol, er det dem ligegyldigt, også selvom vi taler sekunder for sent, og trafikuheld som årsag. Man kunne jo bare ha' taget en bus tidligere.

Angående rammerne, så er der for få printere til at udskrive med en tilfredsstillende hastighed i timerne op til aflevering, hvor man, alt andet lige, må forvente større pres på dem end ellers. Der var godt nok stillet en ekstra S/H-printer op i dagens anledning, men den forslog som en snebold i helvede. Word mente vores 200 sider skulle printes i 'portrait' [eller noget lignende], hvilket betød at resultatet af det første job vi skød afsted klokken 10:15, kunne smides ud klokken 10:45, da det udelukkende bestod af halve sider. Vi forsøgte at printe på den anden farveprinter til rådighed, som printede eet af de fire ønskede eksemplarer, hvorefter vores job forsvandt fra køen. Køen på den anden farveprinter var i mellemtiden vokset en anelse, og da printeren ikke var verdens hurtigste tog det sin tid. Klokken ca. 11:45 var farveprinteren stadig ikke færdig med at spytte den sidste version ud, og vi begyndte at printe ud på en S/H-printer der ingen kø havde. Den printede, men ikke hurtigt nok, og klokken 11:59 var vi færdige med at sætte rygge på to af rapporterne, der nu var en blanding af S/H- og farveprint. Lortet skulle jo afleveres. Jeg tog de to færdigsamlede rapporter, og løb ned til eksamenskontoret hvor en lukket dør slog det frygtede fast. Jeg bankede på, der blev åbnet og sagt, der er lukket nu, du kan ikke aflevere længere, og det var faktisk det. Jeg kiggede på mit ur - der stod 12:00, og nogle sekunder, hvis antal jeg ikke husker præcist.

Vi er ikke sure [for regler er jo regler] nok snarere lidt skuffede. Skuffede over at vi ikke nåede det, skuffede over at skolen sætter så strikse krav, skuffede over at omstændighederne ikke rigtig lever op til at de kan stille så strenge krav, og skuffede over at disse krav ikke er gensidigt gældende. Det burde man forvente når skolen nu profilerer sig som sådan et professionelt outfit.

Vores vejleder foreslog at vi konverterede projektet til et 16-ugers projekt, som vi så kan arbejde med i næste semester. Der er rigeligt materiale om emnet til at lave det til en større opgave end et 4-ugers projekt, men det må vi undersøge nærmere før vi tager beslutningen.

Comments

dave | web / 16:53 / 31st of may / 2003

shit da ogsaa.

paa diku plejer administrationen at vaere lidt mere flexible. nogle grupper fik endda udskudt afleveringen med en halv time, da printerne var pressede.

LifeSucks | web / 18:55 / 31st of may / 2003

Sådan for at vi andre (mig i det mindste) skal kunne forstå hvad du skriver, vil du så være venlig med alle de der forkortelser.. i det mindste uden at linke til noget.

Hvad er fx "KU"? For mig står KU for Konservativ Ungdom, men det giver ingen mening med resten af teksten

~/j | web | @ / 19:35 / 31st of may / 2003

Synes nu ikke der var så mange forkortelser, men det er jo nok fordi det er mig selv der har skrevet det (:.

KU står for Københavns Universitet http://www.ku.dk/, hvor jeg læste geografi før, og IT-C står for IT-Højskolen - http://itu.dk/

Kristian | web | @ / 21:00 / 31st of may / 2003

Sådan noget pis. Forslaget med et 16-ugers-projekt lyder meget godt [så skal I bare være sikre på at få afleveret det til tiden ;o)] - det eneste problem med det er bare at der så ryger et kursus. Så kommer det jo lidt an på om man mest er til organiseret undervisning eller mere til den der rød/grønne, hippie-RUC-wannabe projektaflevering :oP

~/j | web | @ / 21:38 / 31st of may / 2003

Enig, mht. til at det er noget pis. Jeg er ret sikker på at vi laver det til et 16-ugers projekt i stedet. Selvom det kommer til at koste et kursus, så tror jeg vi begge to synes det er det værd, for det har været *virkelig* spændende og inspirerende at arbejde med.

David | web / 5:05 / 1st of june / 2003

Tsk! Tsk! Tsk! Næste gang finder I vel en privat printer på forhånd og er i lidt bedre tid, ik'? Meeen, så vidt jeg husker, går det på samme måde næste gang. Hvorfor kan man ikke lære af sine erfaringer? ;-)

David | web / 5:07 / 1st of june / 2003

...Og til Gnome som man ikke kan kommentere (en fejl per haps?): Adr! Det ligner vinddåser!

~/j | web | @ / 9:29 / 1st of june / 2003

Ja, det var en fejl, men den skulle være rettet nu.

Jeg synes nu GNOME ser meget pæn ud...

Camilla | web / 20:53 / 2nd of june / 2003

Det er da for råddent. Jeg var en af de heldige der nåede at aflevere inden kl 12, men lur mig om jeg forstår hvorfor kl. 12 er et godt tidspunkt. Når de nu ved at der er helt vildt tryk på afleveringsdagen, hvorfor holder de så ikke bare åbent til kl. 16? -Se det ville være fleksibilitet.

På den lyse side er det da at I gerne vil køre projektet som et 16-ugers projekt. Tænk hvis I var ved at brække jer over blikbaseret interaktivitet nu :-)

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email at my first name at my last name . co - if that's how you roll.

Disclaimer: I speak for myself, not my employer. srsly. || This work is licensed under a Creative Commons by-nc-sa License.