Jef Raskin sov stille ind 28.02.2005
Jef Raskin, der betragtes som ophavet til Macintoshens oprindelige interface, er sovet stille ind lørdag d. 26. februar. Således skriver DigiBarn Computer Museum, der i øvrigt har en mængde af Raskins dokumenter om tilblivelsen af Mac'en.
Sidste år bragte The Guardian et interview med Jef Raskin, hvor han snakker om hvor vi står i dag, angående grafiske brugerflader.
Jeg er så småt påbegyndt et speciale indenfor Raskins genre, og ville have kontaktet ham angående hans zoomdemo, som jeg gerne ville have lånt til mit speciale.
Ud af det blå bliver man mindet om, at livet er flygtigt, og man må gribe de muligheder man får uden at tøve. Man ved aldrig hvornår det er for sent. Det var det så denne gang.
Tak til Jef, for hans forskning og visioner. Uden ham havde vi nok stadig haft en grafisk brugerflade til vores computere, men jeg tvivler på, at den havde været på det niveau den er nu.
R.I.P.
Update: Joy of Tech mindes Jef Raskin.
Comments
Martin | web | @ / 9:06 / 28th of february / 2005
RESPEKT!
"We are oppressed by our electronic servants. This book is dedicated to our liberation."
Citat Jef Raskin i "The Humane Interface".
"We where oppressed by our electronic servants. This life was dedicated to our liberation."
Citat. slut!
Joachim | web / 22:37 / 28th of february / 2005
Hvor er den zoomdemo og tankerne bag bare flippet!
Jeg har siddet en time og navigeret rundt i den...




