verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

100 ting 24.11.2003

100 ting er oprindeligt foreslået herhjemme af Højbjerg, og skal fortælle noget om personen bag en blog. Her er mine 100 ting.

  1. Jeg sover bedst på maven.
  2. Der ligger 66 ting i mappen 'Crap' på min desktop.
  3. Jeg har en plakat af en Cube på mit toilet.
  4. Da jeg var lille var mit erklærede mål i livet, at transportere brød til de sultne mennesker i Polen.
  5. Jeg har en forkærlighed for LP'ere, og tager gerne på loppemarked om sommeren for at købe dem.
  6. Lykken kommer i små bidder.
  7. Jeg er venstrehåndet.
  8. Jeg har vævstypen HLA-B27.
  9. Da jeg startede på mit nuværende studie blev jeg præsenteret som 'ham der gerne vil redde verden'. Det vil jeg stadig gerne.
  10. Jeg skal bare lige redde mig selv først.
  11. Mit foretrukne transportmiddel er min cykel.
  12. Jeg har tjent omkring 450 DKr på at plukke bananer.
  13. Jeg har holdt en krokodille.
  14. Jeg har også holdt en python-slange.
  15. Min mor troede engang jeg var blevet kæreste med en Koala.
  16. Det troede jeg også.
  17. Jeg har ikke haft TV siden formiddagen d. 11. september 2001. Lige bortset fra ved VM 2002.
  18. Jeg vil gerne lave musik, men jeg har ikke en tone i livet.
  19. En del mennesker betragter mig som en nørd, på den fede måde. Men jeg er slet ikke god nok til at bære den etiket.
  20. Jeg er en spasser til at betale regninger til tiden.
  21. Faktisk er jeg ret dårlig til alt der har med tid at gøre.
  22. Min optimale døgnrytme synes at være lige omvendt af alle andres.
  23. For lidt over to år siden var jeg blevet fornærmet hvis folk havde spurgt mig om jeg havde en hjemmeside.
  24. Det er Erics skyld jeg har en i dag.
  25. Jeg har verdens bedste venner og familie.
  26. Efter en weekend på landet længes jeg efter at stå og vente for rødt lys i et gadekryds.
  27. Man kan vel godt kalde mig for bymenneske.
  28. Min computer hedder Zaphod.
  29. Gæt hvilken forfatter jeg virkelig godt kan lide.
  30. Der står tre vækkeure på mit soveværelse, men jeg kommer næsten aldrig op til tiden.
  31. Øl øl øl.
  32. Jeg troede engang jeg kunne ophæve tyngdekraften i min umiddelbare nærhed. Det viste sig kort efter at det kunne jeg ikke.
  33. Til min families store ærgrelse er jeg lidt af en samler.
  34. Efter jeg flyttede sidste gang har jeg dog lagt det lidt fra mig, det med at samle.
  35. som udgangspunkt tror jeg på det bedste i folk, så er det op til dem selv at leve op til det, eller bevise det modsatte.
  36. Jeg er konfliktsky.
  37. Min post består hovedsageligt af rudekuverter, som jeg i øvrigt sjældent åbner.
  38. Det tog mig fem år at blive bachelor.
  39. Der var det med tiden igen.
  40. "Ford Fairlane - Rock 'n Roll detective" har jeg nok set henved 30 gange.
  41. Jeg holder meget af danske ord i stedet for udenlandske.
  42. Svaret på livet, universet og alting.
  43. Mit IT-vokabularie består f.eks. af nedlastning, bruser, oplastning, lænker og verdensvæv.
  44. ssh -X er nok den sejeste kommando i en unix-prompt.
  45. Vel at mærke hvis æsken i den anden ende understøtter det.
  46. Jeg kunne godt tænke mig at blive virkelig god til grafisk design.
  47. Jeg kunne også godt tænke mig at udgive noget musik.
  48. Tracey Thorne kan synge "Time-Space compression" på den mest fantastiske måde.
  49. Ud af de 7 kendte kontinenter har jeg sat fod på 4.
  50. Det er tre for lidt.
  51. Mahjongg slår syvkabale i tidsfordriv, men det er samtidig fantastisk hjernegymnastik.
  52. Når der kommer ferieture til månen vil jeg være at finde forrest i køen.
  53. Folk der siger "qua" irriterer mig grænseløst.
  54. Hvorfor skal det være så svært, at få fat i en dåse Cherry Coke i København K?
  55. Jeg bruger Forstædernes Bank fordi deres Dankort ligner lidt et Diners Platinum kort.
  56. Jeg er virkelig god til at have gang i mange ting på én gang, men jeg er forfærdelig dårlig til at afslutte dem.
  57. Ansigter glemmer jeg aldrig, men jeg har svært ved at huske folks navne.
  58. Selv når jeg hører det for 3. gang.
  59. I 2002 troede jeg, at jeg havde fundet kvinden i mit liv.
  60. I 2003 viste det sig at hun ikke var det alligevel, og det har jeg stadig svært ved at forstå.
  61. Jeg tænker stadig på hende hver dag, og det gør mig både glad, sur og ked af det.
  62. Jeg er tænksom anlagt, for tænksom anlagt.
  63. Jeg tror på ægte kærlighed, selvom der ikke er kommet noget godt ud af det indtil videre.
  64. Jeg aner ikke hvad jeg skal lave når jeg bliver stor. Det bekymrer mig ikke så meget.
  65. Jeg kan godt lide at forestille mig selv som værende spontan og impulsiv, men jeg ved ikke om jeg er det.
  66. Kandidaterne til 'Bedste koncert' er en hård kamp mellem Meshell Ndegeocello i Vega i 2001, og George Clinton & The P-Funk All-Stars i 1997, også i Vega.
  67. Jeg sigter gerne efter stjernerne, men er ofte tilfreds med at lande på taget.
  68. Jeg vil gerne gøre andre mennesker lykkelige.
  69. At se på sport rager mig langsomt.
  70. Jeg synes egentlig heller ikke det er så ophidsende at dyrke det.
  71. Jeg har overvundet min frygt for at elske et andet menneske.
  72. Det er jeg glad for, nogengange i hvert fald.
  73. Jeg er en gennemsnitsstudent, på stort set alle områder.
  74. Jeg elsker at lave mad, også til mig selv.
  75. At komme til Toscana føles som at komme hjem, selvom jeg ikke kan tale italiensk.
  76. Jeg holder af hverdagen, også om mandagen.
  77. Gin, Tonic & friskpresset limesaft - namse.
  78. Jeg kan lide elementer ved alle årstider, men jeg foretrækker sommeren.
  79. Jeg har drukket kaffe og sludret med Mary og Frede, et års tid før det blev officielt. Det var hjemme hos min mor og stedfar.
  80. Jeg er optimist — det skal jo nok gå det hele.
  81. Jeg har set Palio'en i Siena, det var sgu' brutalt, smukt, og langt.
  82. Jeg skal have skoene af for at tælle hvor mange gange jeg har stået ved foden af det skæve tårn i Pisa, men jeg har aldrig været oppe i det.
  83. Jeg læser for få bøger.
  84. Jeg har ejet to biler til den samlede sum af 8500 Dkr.
  85. Jeg kørte sammenlagt 27000km i dem.
  86. Blandt venner går jeg også under navnet Abemanden, eller Pornokongen Ibrahim.
  87. Det første fordi jeg er god til at lege abe, det sidste kan jeg ikke huske hvorfor, men gæt.
  88. Jeg går altid for sent i seng.
  89. Jeg er følsom, og har let til tårer.
  90. Jeg er et socialt menneske, bilder jeg mig ind.
  91. Kan i hvert fald godt lide at møde nye mennesker.
  92. Men jeg er god til at være alene.
  93. Jeg har 5 Macintosh computere, og der er 4 af dem der virker.
  94. Jeg er et rodehoved.
  95. Jeg er god til at tale.
  96. Jeg kan være svær at holde af.
  97. Indtil videre har jeg hørt for lidt Kent i mit liv.
  98. Jeg er ikke kræsen.
  99. I en periode ændrede min frisure sig en gang hver uge, det var sjovt, og fik folks pis i kog.
  100. Jeg er frisindet.

Comments

David Blangstrup | web | @ / 6:52 / 26th of november / 2003

Sover bedst på maven... ha ha, same here! ;-) Gad vide, om det er sådan en blød bug beskyttelses-ting?

David Blangstrup | web | @ / 6:53 / 26th of november / 2003

Vil du bare finkæmme verden, eller vil du virkelig redde den? :-D

David Blangstrup | web | @ / 6:54 / 26th of november / 2003

Hvad? Du vil redde verden og så har du ikke engang redt dig selv? ;-)

David Blangstrup | web | @ / 6:56 / 26th of november / 2003

Hvad med vanilla coke? Det er endnu sværere!

David Blangstrup | web | @ / 7:00 / 26th of november / 2003

Min ældste er også vild med Kent. Strofen 'Dansa' har jeg på hjernen efter at have hørt den en million gange plus to.

Jonas | web | @ / 9:36 / 26th of november / 2003

Helt sikkert en blød bug-beskyttelsesting og jeg bruger hverken kam eller børste i min mission (-:

Kristian | web | @ / 12:07 / 26th of november / 2003

#53: Det vil jeg huske :)

#69: Hvordan gåe det i spænd med #17?

#75: Det er ikke så svært. Og det er et dejligt sprog.

#79: ???

#97: Bare kom i gang. Prøv at lede efter 'Kevlarsjäl' på KaZ...biblioteket, den tror jeg du vil kunne synes om.

Tore | @ / 14:39 / 30th of november / 2003

#1 Jeg sover bedst på maven... det gør alle os genier.

# 54 Hvorfor skal det være så svært, at få fat i en dåse Cherry Coke i København K? ... fordi det smager af l*rt.

#96 Jeg kan være svær at holde af.

Jonas | web | @ / 22:49 / 30th of november / 2003

@David: Der gik lige lidt tid før min stavefejl gik op for mig (:

@Thy:

#69: Well, jeg kan godt se uoverensstemmelsen, men VM ville jeg gerne se. Mit TV strejkede i mellemtiden, så det kunne kun være tændt i max. et kvarter ad gangen. Endnu et tegn på at jeg skulle lade det stå i kælderen.

#75: Sandt.

#79: Ja, du ved, vores Kronprins og hans forlovede ikke, og med kaffe.

@Tore:

#1: Aye, theres the rub.

#54: Det er måske derfor det bliver kaldt 'Fairy Coke'? (:

#96: Også dig? (:

Tore | @ / 8:21 / 1st of december / 2003

@Tore:

#96: Også dig? (:

Nixon, det der egentlig stod var, at det er en stor fed løgn, men din "kommentar-service" fjenede min lille fine ascii pil, da den sikkert troede det var et ufasluttet tag :P

Kristian | web | @ / 21:56 / 3rd of december / 2003

#54: Du skal bare løbe forbi Lotus på hjørnet af Frederikssundsvej og Vibevej på vej hjem fra ITU. De har altid Cherry Coke på dåse. Og Dr. Peppers, uhm - hver mand sin last :)

Jonathan | web | @ / 17:36 / 12th of december / 2003

#29: Douglas Adams! :)

Jonas | web | @ / 22:22 / 12th of december / 2003

@Jonathan: Spot on! (:

Jonathan | web | @ / 18:51 / 15th of december / 2003

Weehuu!

Roxanna | @ / 7:19 / 1st of july / 2004

Hej, sjov side. Italiensk kan du lære på 3 uger i Italien, hvis du bliver champagnepige.

Fedt at du ku li vores koncert i Pisserenden. Vi spiller der igen i år.

Kærligst Roxanna

fie | @ / 9:46 / 7th of march / 2005

hehe....jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive til det du skriver...men når de andre skriver skal jeg da også lige

Adrian P (Ejer af en Oskar) | @ / 15:56 / 10th of june / 2005

Noget siger mig at Pornokongen ibrahim
kommer fra en våd fest på gymnasiet! eller husker jeg nu..... #"¤%/%& Forbandet hjerne jeg er bleven for gammel :(

dena | web | @ / 2:34 / 29th of august / 2005

Jeg kan anbefale at benytte 'ssh -Y' istedet..
For ikke at slække unødigt på sikkerheden ;)

Jonas | web / 9:02 / 29th of august / 2005

dena: Tak for oplysningen, det er noteret (:

michelle | @ / 19:30 / 17th of april / 2006

hey..
kan også bedst lide at sove på maven, og folk der kan lide det andet..tjah, dårlig smag!
men må jeg egentlig høre hva du mente med det med champagenepige?

Jonas | web / 19:39 / 17th of april / 2006

He Michelle, det med champagnepige det var vist Roxanna, og ikke jeg der skrev det, men det referer vist til en letlevende kvinde der sælger seksuelle ydelser, sådan groft sagt.

Jeg korrekses gerne hvis det er forkert.

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email › if that's how you roll.

Disclaimer: I speak for myself, not my employer. srsly. || This work is licensed under a Creative Commons by-nc-sa License.