verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

Opera synger igen 24.05.2003

Opera søsatte een til iteration af deres browser til mac igår, selvom de i slutningen af januar 'truede' med at stoppe udviklingen på platformen. Opera 6.02 har nu Kiosk-mode, er hurtigere, sikrere og mindre, og hurra for det.

Jeg læste nyheden i går eftermiddags, hentede dernæst Opera 6.02, testede den kortfattet her til morgen for nogle af de ting der irriterede mig mest sidst jeg prøvede den, og sendte den direkte i /dev/null. Jeg kan ikke se noget er ændret ved den. Udover at den stadig ikke anvender de gængse genvejstaster på platformen, [som f.eks. æble+l for at gå i adressefeltet og æble+t for ny tab], understøtter den heller ikke Services, hvilket vidner om at det stadig ikke er en Cocoa-applikation eller, at programmørerne bare ikke ved nok om platformen.

At det ikke er en Cocoa-applikation er, i mine øjne, en vigtig forudsætning for at de kan konkurrere med Safari, som i modsætning til Opera bliver synligt bedre og mere stabil og feature-rig for hver udgivelse. Services er en virkelig lækker funktionalitet der, som så meget andet i OS X, kommer fra NextStep, og som kræver et selvstændigt indlæg at forklare, men kort fortalt er det funktioner der er tilgængelige i alle programmer, en slags OS-udvidelse.

Problematikken omkring genvejstasterne skyldes formentlig, at de benytter de samme genveje som Opera til andre platforme. Det er også fint nok, men det skaber en uhensigtsmæssig anvendelighedsbarriere for brugere der har Mac-platformens genveje siddende på rygraden. Æble+l åbner en prompt for en ny URL, der resulterer i et nyt vindue. I andre browsere resulterer æble+l i at den nuværende URL bliver higlighted i adressefeltet, og man kan skrive en ny, i samme vindue.

Det er klart at Opera er i et dilemma. De har lavet en virkelig sej browser til Windows [i mine øjne den bedste næstefter Gecko-familien], og de vil gerne have en plads hos de kræsne mac-brugere. Men de må prøve at bestemme sig for, om de vil lave en jammerlig OS X portering af deres windows-produkt, en nogenlunde portering til pre OS X eller, om de vil satse butikken, og lave en seriøs browser i Cocoa til en platform der ikke har brug for endnu en browser der fungerer nogenlunde.

Jeg håber version 7 sparker røv, for 6.02 er stadig blot endnu en OS X browser der fungerer nogenlunde.

Comments

Rune | web / 13:59 / 24th of may / 2003

(Jeg synes klart Opera 7 på Windows slår Mozilla-familien mht. hastighed, stabilitet og brugergrænseflade.)

Safari er da en fin browser, men efter at have prøvet KHtml et par gange må jeg indrømme at jeg umiddelbart er uimponeret: man bliver konfronteret et utal af rendering-fejl hvor de fleste kan fixes med Reload, en masse Javascript-fejl selv på sider hvor DOM'en bruges og, ikke at forglemme, et helt nyt sæt af særheder vi som webdesignere skal tage hensyn til. Det eneste jeg kan se der skulle være supergodt ved Safari er at interfacet er gennemført.

Det meste af den kode Opera bygger på er, som Gecko-koden, platformsuafhængigt. Dvs. visningen af websider er stort set den samme på Mac som på Windows. Det du er ked af er måden man har lavet interfacet på.

Opera's Mac-interface er lige så godt som de vælger at bruge penge på at lave det og det valg afhænger vel igen af hvor stor efterspørgsel man forventer at kunne skabe med sit produkt.

Om Opera udvikler en ordenlig skal til Mac-versionen af Opera 7 afhænger af hvor mange betalende brugere de regner med at få.

~/j | web | @ / 14:41 / 25th of may / 2003

Det meste af det her bliver sikkert serveret meget skråsikkert, da jeg kun er en halvstuderet røver indenfor browserteknologi og programmering, men jeg vover pelsen alligevel.

Jeg er enig i, at KHTML stadig ikke er fuldt udvokset, den kan sagtens forbedres, og det bliver den hver gang Safari kommer i en ny version [så vidt jeg har forstået det i hvert fald]. Så særheder ja, dem er der nogle af, men ikke decideret nye særheder, dem kender man jo fra Konqueror, gør man ikke [underforstået at jeg ikke kender dem]?

Er det ikke kun koden fra version 7+ der er platformsuafhængig? Det ville i hvert fald forklare hvorfor den nuværende Opera til mac blegner i forhold til PC-versionen.

Penge er sikkert problemet, og derfor forstår jeg slet ikke hvorfor de insisterer på at udvikle til pre OS X maskiner (måske fordi der ingen konkurrence er fra Safari?). I OS X har de hele Cocoa-miljøet de kan boltre sig i, og det skulle, efter de beretninger jeg har hørt være meget nemmere at lave applikationer i end det man bruger til pre OS X [som hedder?].

At vedblive at udvikle Carbon-applikationer er at grave sin egen grav. Carbon er der kun for at OS 9 applikationer kan afvikles i OS X's OS 9-emulator, Classic. Apple laver ikke længere maskiner der kan boote i OS 9, så alt andet lige vil der komme relativt færre OS 9 brugere. Med andre ord spilder Opera ressourcer på at udvikle til en kundebasis der forsvinder, og kun vil bestå af stadigt færre potentielle betalende brugere. I stedet burde de sidde lidt længere fremme i bussen, og udvikle til en kundebasis der er i vækst. Det andet giver da ingen mening, og giver i hvert fald ikke flere potentielle betalende brugere.

En Opera 7 til mac, lavet i Cocoa, det ville være mam. Og jeg er sikker på at der er masser der ville betale for at få den, heriblandt mig.

Andreas | web / 15:20 / 25th of may / 2003

Kernen i Opera har været platformsuafhængig i længere tid end jeg har kendt til browseren.

MEN Opera 6 til Mac har naturligvis Opera 6 kernen. Kernen blev skrevet om fra bunden til Opera 7 så derfor er Opera 7 til Windows og Linux så meget bedre end Opera 6 til Mac.

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email at my first name at my last name . co - if that's how you roll.

› Archives