verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

Levende billeder 24.02.2004

Jeg har fået TV igen. Undskyld.

Det hele startede i december hvor en kollega, velvidende om min syge TV-løse tilstand på 3. år spurgte, om jeg ikke ville have han og konens gamle 14". Det sagde jeg ja til, og så stod det inde på arbejdet indtil hin sagnomspundne dag, hvor der var MGP, d. 7. februar.

Jeg havde en gæst til middag den aften, og hun befalede at vi så MGP. Fluks blev TVet hentet fra sit skjul i nordvest, og der blev stenet MGP, hvor Peter Mygind på mest fabelagtige vis formåede at tage totalt pis på showet. Jeg har aldrig grinet af hverken MGP eller Peter Mygind før jeg så ham folde sig ud med hopskud, skru og en sund humoristisk distance til hele foretagendet. Eller også var det bare fordi jeg var i godt humør, og min gæst var en smittende grinebidder.

Men det var TV-kiggeri vi kom fra.

Ja, jeg har set fjernsyn, men jeg er startet i den milde ende med at se Simpsons, TV-Avisen og Nyhederne. Et par zapninger har resulteret i, at jeg er blevet hevet ind i det ene latterlige reality-show efter det andet. Noget der hedder Paradise Island, som er sådan lidt Robinson-agtigt, hvor det gælder om at forføre en der allerede har en udkåren, og man kan blive stemt hjem hvis man ikke er snazzy nok. Og noget der hedder noget i retning af "For Love or For Money", hvor et utal af kvinder dyster om en mands gunst på et kæmpegods, og hende der vinder får en million, og det ved han ikke, og han tror de bare er helt vilde i trussen efter ham, men i virkeligheden er de bare ude efter scrilla, men så får de at vide, at den han vælger skal vælge mellem ham eller pengene, de kan ikke få begge dele, og så får han at vide, at hvis en af pigerne vælger ham i stedet for pengene så får han en million, og det er altsammen åh så spændende og intenst, og nu er det vist på tide med et punktum.

Hvad fanden sker der?

Er der virkelig mennesker, altså udover mig selv, der gider at afsætte tid til at følge med i sådan noget totalt crap? Og reality-show, er det ikke lige i overkanten at kalde det det? Hvor meget reality er der over at smide en flok mennesker ud på en øde ø og bede dem om at forføre hinanden på landsdækkende TV. Og hvor meget reality er der i, at line 15 kvinder op foran en mand, der så skal vælge hvilken en han bedst kan lide?

Eller er det bare mig der er røvsyg?

Comments

Andreas | web / 5:05 / 25th of february / 2004

Jonas du har vist været udenfor tv-verdenen i så lang tid at du ikke har fanget den mest basale regel.

Hvis der er et TV-Danmark-logo i øverste højre hjørne af skærmen skal du straks zappe videre til næste kanal.*

* Medmindre der er Frasier for det er faktisk ret underholdende. :o)

Rune | web / 6:18 / 25th of february / 2004

Ole Grünbaum lufter i Teknofetichismen – og drømmen om det gnidsningsløse samfund en teori om, at de vanvittige realityshows er et symptom. De er et udtryk for at der kommer flere og flere medier som alle sammen kæmper om en bid af vores opmærksomhed for at løbe rundt.

Hans antagelse er, at i denne komplekse mediejungle er mængden af opmærksomhed fra forbrugerne konstant, mens antallet af tv-kanaler, radiostationer og websites stiger. De har allesammen brug for at sælge reklamer til en hvis pris for at overleve og derfor råber de højere for at tilkæmpe sig mere opmærksomhed.

Consider yourself opråbt.

Rasmus | web / 7:30 / 25th of february / 2004

Lyt til Andreas, thi han taler sandt! TVDanmark har så dårligt et ry, at de (så vidt jeg har hørt) nu vil skifte navn i håb om, at vi så glemmer hvad det er for noget lort de sender.

Andreas | web / 8:28 / 25th of february / 2004

TvDanmark 1 vil vist skifte navn til TV 5. Så kan vi så associere dem med dårligt fransk tv istedet for dårligt amerikansk tv..

Tore | @ / 9:24 / 25th of february / 2004

All your attention are belong to boobs.

Så simpelt kan realitystrømmen koges ned. Men tillykke med dyret, du skal nok spilde meget tid med det. Hvad bliver det næste at du køber en pc og begynder at spille the Sims!?

David Blangstrup | web | @ / 9:33 / 25th of february / 2004

De mennesker hedder "piger", Jonas.

Jonas | web / 10:24 / 25th of february / 2004

Jean Baudrillard beskriver reality-konceptet meget godt i Dust Breeding. All we have is an endless repetition, a general accumulation which marks the superiority of quantity over quality.

jdreng | web | @ / 8:20 / 26th of february / 2004

Har ligget syg i denne uge. Kan afsløre at alt dårligt der nogensinde er sagt om TV skal ganges med 10 hvis der er tale om programmer sendt i dagtimerne... ;)

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email at my first name at my last name . co - if that's how you roll.

› Archives