Annoter nettet med Wikalong 23.09.2004
Jeg faldt over Wikalong forleden, et plugin til Firefox, det herlige væsen, som gør det muligt at annotere den webside du er indepå, wiki-style, via din Sidebar.
Endnu en omgang meta-blogging in the making, men denne gang lige lidt mere live og lige på, end f.eks. del.icio.us, og hvad de ellers hedder, de andre metamakkere.
Folkene bag wikalong foreslår, at man kan bruge den til at lave:
- Interaktive pointers fra et website til et andet med relevant og interessant information
- Diskussion
- Noteapparat
- Roaming blog, hvor man kan blogge, og andre kan skrive deres kommentarer
- Website udvikling
Jeg ved ikke, den der roaming blog ting, det er jo et udmærket alternativ til de forskellige kommentarsystemer man kan knytte til sin hjemmeside. Men det kræver jo desværre, at alle anvender Firefox, og har installeret Wikalong, og det, mine venner, er der vist lange udsigter til.
Alle de gode idéer, al den lock-in.



