I bygningen hvor jeg bor er der elevator. Jeg har aldrig boet i et hus med elevator før. Elevatoren i mit hus kan tale, det har jeg heller ikke oplevet før.

Nogle gange føler man sig lidt som Arthur Dent (ja, altså Arthur Philip Dent) når man træder ind og ud af elevatoren. "Doors opening... doors closing... going up". Sommetider træder den ud af sin monotone maskinelle stemmeføring, og beder en indtrængende "Puuhleeease stand clear of the doors". "Bevares", tænker man så, især når man ikke udgjorde nogen trussel for dørenes evne til at lukke på tilfredsstillende vis. Måske prøvede hun at komme i kontakt med mig? Måske var det den eneste af de præfabrikerede sætninger i hendes hukommelse der mindede lidt om "Hjælp, for fanden, jeg vil ud og se verden, jeg vil bevæge mig horisontalt"?

Hendes næste forsøg var mere opfindsomt. Jeg træder ind i elevatoren og trykker på 3. sal, og svaret er "Overload, please get out of the elevator". Klart, jeg har da taget godt for mig til frokosten, men ligefrem at kravle over de 630kg på 6 uger kan jeg ikke tro på. Hun ville nok bare fornærme mig lidt.

Sådan en jaloux kælling, bare fordi man kan bevæge sig ud af flere akser...