Det eneste vindue på min computer lige nu, der ikke handler om mit speciale, er dette, som jeg skriver dette indlæg i. Damn det bliver godt at blive færdig. Samtidig, så har jeg i højere grad lært, at det er de små ting der gør dagene sjove og dejlige.

Det er når man får en times afbræk, og bliver præsenteret for et produkt med en mening lavet af dedikerede mennesker. Det er når man bliver hevet ud i solen på et tæppe, af en man holder af, og bare kan være, uden at bekymre sig om 'for lidt siden', eller 'om lidt', og det er når man slapper af med en iskold Maizes Heffe Weise, i et nært venskabs selskab.

Så gør det ikke noget man skal tilbage til alle vinduerne, med ting man bare vil være færdig med.