verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

Observationer fra Dublin 4 18.11.2005

Det er sært, som det at flytte til et andet, men ikke helt vildt anderledes land, alligevel kan vende op og ned på alt.

Kvarteret jeg bor i er vist ved at gennemleve det der hedder en gentrifikation, altså at det menneskelige interieur er ved at blive skiftet ud, i takt med at anvendelsen af områdets boligmasse, og dermed kvadratmeterprisen, går mod stjernerne. Mens beboerne er blevet skiftet ud er det gået lidt langsomt med at få etableret supermarkeder. Det nærmeste ligger 15-20 minutters tur på gå-ben, hvilket jeg ingenlunde har noget imod, altså bortset fra de 2-3 håndfulde nærdødsoplevelser jeg havde i de første par uger blot ved at krydse gaden, hvor svært kan det være?

look right

Irland må kunne vinde mesterskabet i jaywalking, de slår både italienere og grækere og man føler sig som det dumme barn fra Danmark, der troligt står og venter ved den røde mand, mens alle bare flintrer lige ud i trafikken, og tilsyneladende klarer den over på den anden side af vejen. Og det øjeblik der bliver grønt, vælger de danske dydsmønstre så at træde ud, blot for at blive næsten-nedkørt af svingende bilister. Jeg kan mærke det bliver helt sjovt at se en dansk fodgængerovergang igen, hvor ingen kunne finde på at gå over for rødt. Well, næsten ingen.

Når man så kommer ned i supermarkedet, så kan man næsten ikke hitte ud af at finde de varer man som en anden connoisseur i blinde tiltede ned i kurven derhjemme, ganske enkelt fordi varerne ikke hedder det samme, de står ikke i samme rækkefølge, og de ligner heller ikke hinanden (hør, er der ikke nogle informationsarkitekter der lige i en ruf kan bakse en klassifikation af kolonialvarer sammen, bare sådan på globalt plan? Dewey må da kunne bruges til andet end bøger).

Quality assured

I husstanden har vi fĂĄet en skrivelse fra kommunen, der adspørger hvor meget vi har tænkt os at udvide vores familie med i de kommende ĂĄr, sĂĄ de kan planlægge børnehave- og skoleetablering til ungerne. Proaktivt mĂĄ man sige, og nok en afspejling af den forholdsvist sene ankomst af prævention til landet — det var ulovligt at importere og sælge præservativer indtil 1975, mens det i 1985 blev muligt at købe dem uden recept, hvis man var over 18 (nu fĂĄr man dem smidt i nakken pĂĄ gaden). Vi har haft det oppe til husmødet, og har besluttet os for at se tiden lidt an, selv om tre indkomster naturligvis skulle kunne tilgodese en lille en.

Comments

Ann | web / 20:29 / 18th of november / 2005

Hmm... Der skal vist endnu et par husmøder til før Jonas får privat harem med tilhørende kravlegård og hoppegynge!

Rasmus | web / 4:27 / 19th of november / 2005

Husmøde : Et oplagt vlog indlæg! Især hvis det handler om sex.

Ellers: Skidesjovt at høre om dine oplevelser. Jeg har selv rigtig mange af de samme oplevelser herovre. Især supermarkederne kan være en kende forvirrende. Masser af varer, jeg aldrig har set før, anderledes navne og hvor fanden er den remoulade?!

Jonas | web / 0:22 / 20th of november / 2005

@Ann: Bevares (:

@Rasmus: vlog fra sexhusmødet, ved ikke om den skal på xxx-hylden eller horror-hylden (: Ellers lyder det der vlog som en sjov ting, kunne godt tænke mig at lave nogle vlog-ting, bare for sjov.

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email at my first name at my last name . co - if that's how you roll.

Disclaimer: I speak for myself, not my employer. srsly. || This work is licensed under a Creative Commons by-nc-sa License.