verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

Når høflighed skjuler realiteten 17.06.2004

Jeg skrev for nogle indlæg siden, at der graves i min gade. Bagmændene klæbede en høflig notits op på de berørte husstande for at forklare hvorfor de gjorde det, og hvor længe det ville tage. Den var komponeret i et sprog så høfligt, at det lugtede langt væk af feje hold. Her er hvordan jeg mener den skulle have lydt:

Til beboerne, og andre stakkels sjæle i denne karé
Hele sommeren vil vi forvandle din gade, ja, lige præcis din gade, til et inferno af støv, støj og larm. Vi vil rykke ind om en uges tid med en larme-meget-maskine på larvefødder og med graber i begge ender, samt en anden maskine der kan stå hele dagen og tilsyneladende lave ingenting, men som excellerer udi øresønderrivende støjgener.

Til at akkompagnere maskinerne har vi hyret et hold brovtende psykopater (de samme som sidst vi gravede gaden op), som i en næsten kunstnerisk komposition vil bistå maskinerne i deres djævledomme. Ydermere vil de save med motorsav, i materiale der ikke er beregnet til at save i med motorsav, hvilket vil afføde, ja, du gættede rigtigt, endnu mere øresønderrivende støj.

Heldigvis har vi fået overtalt de brovtende psykopater til at begrænse arbejdet med arsenalet af dommedagsmaskiner til mellem 7 og 9 om morgenen, så din frokost, og evt. formiddagsmøde skulle ikke blive generet.

Havde vi haft råd, og større omsorg for menneskene vi udfører arbejdet for, havde vi nok vedlagt et høreværn til dig. Men det har vi ikke.

Rigtig god sommer, vi anbefaler at du rejser væk indtil september, hvis du har mulighed for det.

Comments

dave | web / 12:46 / 18th of june / 2004

Print den ud og haeng den op i opgangen ;-)

johan | @ / 19:08 / 24th of june / 2004

Ha! Ikke for at nedgoere dine lidelser, for tro mig jeg har proevet stoejhelvede selv, men ville lige dele en Brooklynoplevelse. De skulle ogsaa grave i vores gade og haengte paent sedler op om at de ville cutte vandet ml 8 og 16 - eller det vil sige de gjorde det til at starte med. Dernaest begyndte de at cutte uden varsel, hvilket gjorde det til en spaendende roulette-oplevelse at staa op og taende for bruseren. Dejligt morgenbrus - eller gurglende lyde fra undergrunden? For saa at saette prikken over i'et cuttede de os en dag - igen uden varsel, hvorefter de gik paa vejrliget (for dem der ikke snakker haandvaerkersk, betyder det at vejret er daarligt, saa nu bonner vi arbejdsgiveren for resten af dagen, mens vi skrider paa vaertshus). Efter halvanden dag uden vand vendte de saa tilbage og koblede os til igen. Det var sjovt!

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email at my first name at my last name . co - if that's how you roll.

› Archives