En dag i byen 17.04.2005
Temperaturen sniger sig op i det dobbeltcifrede område, og hendes ansigt skifter udtryk. Væk er de sorte rande under øjnene, og det matte udtryk omkring munden. Øjenbrynene bliver plukket med ny iver, og mascaren bliver påført med et strejf af håb, der lige dækker de spæde forårsfregner på næsen.
De første Kæmpe Eskimoer er omsat, og latten nydes på stengærdet tæt ved fiskekonen. På pladsen foran Thorvaldsens museum er Jørn Larsens (R.I.P.) vandbassin ingen udfordring for det enlige træ, når det kommer til at kaste skygger, og få vertikal opmærksomhed.
Jeg kigger på hende, og mindes de seks måneder i mørke og kulde, men jeg kan så småt ane sommeren i hendes øjne nu. Hun har musik i håret, og et blidt smil. Hun ser mere levende ud end hun har gjort længe.
Jeg kunne godt komme kæreste med København, især om sommeren.
Comments
bering | web | @ / 19:32 / 17th of april / 2005
Ja, hun er ret lækker. Jeg har netop lagt lidt an på hende fra et cafébord i Nyhavn, også der viser hun sig fra sin bedste side.
Jonas | web / 12:53 / 18th of april / 2005
Så var det måske dig der distraherede hende, lige da jeg poppede spørgsmålet? Typisk... (:
pimpish papish / 14:59 / 20th of april / 2005
KBH er MIN kælling, så hands off, stoddere!
Jonas | web / 14:37 / 21st of april / 2005
Blah, KBH er sgu' sin egen, dér!



