verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

Med ny optik 15.04.2006

Sidste weekend gjorde jeg noget, jeg skulle have gjort for lang tid siden: Jeg købte mit første digitale SLR-kamera.

Det var ikke noget jeg lige sådan gik ud og gjorde, jeg havde researchet inden, for der er mange ting at holde øje med (og megapixels er tilsyneladende ikke det vigtigste, når man er førstegangskøbende amatør som jeg selv). Som indledende runde havde jeg af en kollegas kæreste lånt et Nikon D100 med mulighed for at købe det, hvis jeg skulle få lyst til det. Lækkert kamera, om end lidt gammelt, og i den branche sker der en del udvikling, så jeg tøvede. For at være på den sikre side konsulterede jeg to gode venner, der begge lever af at fotografere, om hvorvidt det var en god deal. De var enige om, uafhængigt af hinanden, at det var for dyrt.

Nikon D50
Derfor måtte jeg ud og lede efter et kamera jeg ville eje, og det blev et Nikon D50. Jeg stod med et Canon 350D og et Nikon D50 i hånden i butikken, og Nikon'et føltes mest rigtigt. Det er en meget uvidenskabelig begrundelse, det ved jeg, men anmeldelserne af de to kameraer er alle positive og gode, så det måtte ende med et spørgsmål om smag og behag, og det gjorde det så også.

Turen igår til Glasnevin Cemetary blev udvidet til at omfatte botanisk have, der lå et stenkast derfra, og man kan se billederne derfra, samt dem jeg i øvrigt har taget med D50'eren, på min 23 konto. Nu mangler jeg så bare at lære at tage billeder af mennesker, for at billederne bliver lidt mere interessante, og måske kan smides på iStockphoto.

Comments

Jette Christiansen | @ / 15:26 / 15th of april / 2006

Tillykke med det flotte kamera !! Så må dine fotos jo blive endnu flottere.?
Det der med den irske langfredag kunne jo være en overlevet skik, man også kendte til i DK tidligere. Det er trods alt en meget religiøs dag - stadigvæk for katolikker. Du ved Jesus på korset. I gamle dage var der kun sørgemusik i radioen hele dagen (jvf. at vi stadig flager på halv) og alle biografer og forslystelsessteder var lukkede! derfor heller ingen udskænkning !
kh m.

Jonas | web / 20:39 / 15th of april / 2006

Hej mor! Det har nok i højere grad noget at gøre med ham Jesus der, end med nogle begivenheder i landets historie, men det er stort set det eneste der er en synlig ændring fra en almindelig fredag, for den utrænede turists øje. De fleste forretninger har åbent, inkl. biografer og lign. men det afspejler nok blot en øget sekularisering af samfundet, ligesom i resten af Europa.

Men at Irerne holder fast i traditionen med ingen alkohol, det er standhaftigt, taget deres renomé i betragtning (:

Kristian | web | @ / 21:02 / 15th of april / 2006

Velkommen i DSLR-klubben :-)

Jonas | web / 15:48 / 16th of april / 2006

@Kristian: Takker, det skal nok blive underholdende (:

Søster | @ / 11:43 / 17th of april / 2006

Hej skat...tillykke med kameraet. Det er godt nok nogle flotte billeder du og det tager..
Håber du har det godt...vi savner dig her på bryggen.

Niels Chr. Hancke | @ / 23:27 / 29th of april / 2006

Hej Jonas
Tillykke med kamera, godt valg! jeg er selv klar nikon fan og har selv arbejdet med D50, gennem de sidste mange år. Jeg har nu selv set lyset og konverteret - TIL iMAC - en dejligt sund knægt på 17" og godt 8kg - der er sku´ krummer i den dreng. Håber ellers du har det godt, her går alt som det plejer - GODT. pas på dig selv - vi snakkes!

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email at my first name at my last name . co - if that's how you roll.

› Archives