Lys i natten 14.12.2004
Scientology, Dianetik eller hvad det nu er de hedder, har indtaget bygningen på hjørnet af Brolæggerstræde og Nytorv. Jeg går tit forbi den, og har været imponeret over medlemmernes vedvarende insisteren på at stress-teste alt og alle der går forbi, selv de stakkels turister lader de ikke være i fred.
I sommer var der en paraply de missionerende folk kunne gemme sig under, når regnen blev for styg. Nu står der store vokslys udenfor, og selve 'snakken' er flyttet ind i den oplyste port. Det giver bygningen et umiskendeligt præg af at være et hus med 'lys', på mere end en måde.
For at understrege dette husets indhold, har de på festligste vis smidt lysguirlander omkring alle vinduesrammer på deres højborg. Festligt ser det da ud, og så er det også med til at huske en på, at man skal vare sig for ekstra ivrige folk med flyers i nærheden.

Comments
Tore | web | @ / 11:06 / 14th of december / 2004
Mon ikke de har tanker om at tiltrække nye sekt-medlemmer ved at bruge det gamle "Moth to a flame" trick? Den virker hver gang for mig, gør den.
christian | web / 12:00 / 14th of december / 2004
Gad vide om scientologerne har overvejet, at de rent faktisk stresser en masse mennesker med deres påtrængende adfærd omkring Nytorv? Men så er det selvfølgelig også oplagt, de at har en stresstest med i baglommen.
Jonas | web / 13:10 / 14th of december / 2004
Ah yes indeedee, som et møl mod en flamme, der har vi vist alle været på et tidspunkt. Og det med at stresse folk og derefter tilbyde dem en stresstest er jo virkelig højoktans-marketing der vil noget.




