verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

Musicbrainz - en bedre kollektiv musikhjerne 12.01.2005

Når jeg sætter en musik-CD i min computer, har iTunes heldigvis for vane, at hente titler og kunstnere fra CDDB-databasen. Så slipper man for at sidde og hamre den slags ind selv. Altsammen herligt. Ydermere kan man indsende data man selv har udfyldt fra en CD man har, men som ikke er i CDDB-databasen, og derved udvide databasens nytteværdi. Man gør noget i en god sags tjeneste. For the good of the Commons.

Som The Commons har for vane, hører der naturligvis også en tragedie til denne historie. Tragedie er måske så meget sagt, men CDDB får tilsyneladende tilsendt flere oplysninger, end de kan nå at verificere. Det er vel hvad man kan forvente, når man har begrænsede ressourcer til rådighed. F.eks. finder jeg det yderst inerverende, at nogle af mine plader bliver tagget med kapitæler, samt at nogle kunstnere på kompilations-CDere bliver tagget til at være 'Various Artists'. Det er ikke godt nok.

Så hvad gør man så for at rette op på denne misere? Man smutter forbi Musicbrainz, som er et open-source alternativ til CDDB, en musikgenkendelsens WikiPedia. og som ikke lider under begrænsede ressourcer i samme grad som CDDB. Her henter man en af deres taggere (som annonceret på forsiden), og så kan man i de fleste tilfælde (vha. bl.a. acoustic matching) hente langt mere koncise informationer om ens musik ned.

Det er selvfølgelig ikke et vidundermiddel mod ID3 tag soup, men jeg har da fået væsentlig færre CDere med kapitæler, og fået decimeret mine plader med 'Various Artist' på denne måde.

Comments

Simon | web | @ / 14:25 / 12th of january / 2005

Bruger du Musicbrainz istedet for eller som et supplement til CDDB?

Jonas | web / 15:13 / 12th of january / 2005

Jeg bruger den som supplement. CDDB kan fint finde ud af de fleste, mens Musicbrainz på fornem vis korrekser dem der er forkerte eller mangelfulde..

troels | web | @ / 23:00 / 12th of january / 2005

Jeg rippede min Tosca (Callas, Scala 1953) i dag. Genren blev sat til Alternative & Punk!!!

Jonas | web / 23:58 / 12th of january / 2005

Ja, det er jo et glimrende eksempel på at CDDB har lidt rod i sagerne ind i mellem. Har du forsøgt dig med Musicbrainz Troels?

troels | web | @ / 10:30 / 13th of january / 2005

Har kun kigget på den før jul engang. Men den ikke sættes op til at få info fra, istedet for itunes? Eller er det mig som husker forkert?

Btw. glitch i udfyldelse af navn, mail og url som ikke var der i går. Men det ved du vel..

Jonas | web / 14:17 / 13th of january / 2005

Mac-versionen af taggeren (iEatBrainz) kan vist ikke sættes op til den slags, men det kan være den til Windows kan, je ne sais pas.

Glitch siger du, og cortexen arbejder, men forgæves. Hvad gik galt? (:

troels | web | @ / 18:13 / 13th of january / 2005

Åltså, uden at kunne tale flydende "geek" så tror jeg der sker noget under renderingen. Teksten i indput felterne til navn, mail og url satte sig en del pixels for højt, så troels stod oven i skriv en kommentar.

Men jeg har kun set det den ene gang, så det var nok bare en smutter (i din ufejlbarlige kode.. ;))

Jonas | web / 18:27 / 13th of january / 2005

@Troels: Ah, det har jeg oplevet én gang selv, men det forsvandt efter en refresh. Jeg tager dog gerne ansvaret for, at det ikke er som det skal være inden en refresh.

Og det eneste ufejlbarlige ved min kode er vist, at mine dokumenter ikke hedder noget standard, som spammerne kan kaste sig målrettet efter. Heldet følger de tossede og enfoldige, er det ikke det man siger? (:

Jonathan | web | @ / 16:31 / 14th of january / 2005

MusicBrainz (eller iEatBrainz i mit tilfælde) har virkelig hjulpet mig med meget musik. Men der er nogle hvor jeg står helt uforstående overfor de sange den finder. Det er ofte danske sange (læs: Nephew) som den laver om til for mig ukendte sange.

Jeg gad godt vide hvordan den trækker info ud.

Jonas | web / 14:00 / 15th of january / 2005

@Jonathan: Tilsyneladende gør de det med acoustic fingerprints (TRMs), som læser din mp3-fil, og leder efter en fil med lignende acoustic fingerprint i deres database (link). Jeg ved ikke helt, men de akustiske fingeraftryk er åbenbart ikke helt så velfungerende som de menneskelige paralleller, jeg har i hvert fald også været ude for nogle rimelig sære forslag til nogle filer.

Det har også nogle gange givet problemer, hvis enten kunstner, eller titel helt manglede fra filen, så kan den ikke slåes op. Til gengæld er det ret kool, at man med en musicbrainz-konto, kan slå numre op via track- og album-id direkte fra iEatBrainz, hvorefter den næsten altid finder den rigtige. Det kræver dog lidt manuel søgning i deres database, men hvad gør man ikke for korrekt meta.

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email at my first name at my last name . co - if that's how you roll.

Disclaimer: I speak for myself, not my employer. srsly. || This work is licensed under a Creative Commons by-nc-sa License.