Ny Gmail-feature 09.12.2005
Nu snakkede jeg for noget tid siden om Google Reader, og at den var lækker, og i øvrigt understøtter podcasts (ja, du kan høre podcasts direkte i Readeren, det er smart).
I forlængelse af det, er det på sin plads at omtale en ny Gmail-feature, hvor bjælken over indholdet af din inbox er blevet transmogriffet til en RSS-feed bjælke.

Til at begynde med har man lidt forskellige feeds som Google har været så venlige at inkludere, men ellers kan man tilføje det man nu måtte have lyst til af feeds. Jeg kan anbefale populære links fra del.icio.us, seneste nyt fra blogbot og naturligvis lidt danske nyheder.



