verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

4meme 08.04.2006

Jeg er blevet tagget af op til flere mennesker til at deltage i det såkaldte 4meme, hvor man svarer på spørgsmål med 4 svar. Det har taget noget tid at få det sat sammen, uden tvivl længere end nødvendigt, men nu er det her så.

4 job jeg har haft

  1. Apotekerbud på apoteket trianglen på Østerbro i København. Til jobsamtalen havde jeg militærbukser på, baret og basketballstøvler med gule fatlaces. Apotekeren sagde jeg ikke behøvede at have maskingeværet med på min første tur.
  2. Afrydder/kældermester på den 90er-hippe Café Dan Turell. Fik kvalme af klientellet, og af nogle af mine kolleger, men det var egentlig ret sjovt, når jeg tænker tilbage på det. Det eneste sted jeg er blevet udsat for sex-chikane. Nu må komme efter det tøser!
  3. Bananplukker i Tully, Queensland. Jeg holdt vist i 4-5 dage, med bare fødder og slanger, edderkopper og pungdyr om tæerne. Kan huske sjakbajsen var sådan en gal græker der stod og skar bananer med en skarp kniv.
  4. Mac-nørd på IT Universitetet i København. Luksus at få penge for at lege med ens favorit hard- og software, og få kolleger man kan savne.

4 film jeg kan se igen og igen

  1. Down by law. Min mor hev min søster og jeg ind og se den i Grand i København kan jeg huske, har set den et utal af gange siden, og griner stadig af Roberto Benigni. Tom Waits gør en meget troværdig indsats som den fordrukne radio-DJ Zack, mens John Lurie, fra The Loung Lizards, optræder i kraft af, at det er en Jim Jarmusch film. Han har vist haft en større eller mindre rolle i alle hans film.
  2. Ford Fairlane. Andrew Dice Clay, som den mindst charmerende og mest chauvanistiske og selvsikre rock 'n roll detektiv. Ja, den kan jeg også stadig grine af.
  3. Den tredje mand. Holly Martin forsøger at finde ud af hvad der er sket med hans ven Harry Lime, i Wien i tiden efter 2. verdenskrig. Sotr/hvid, og med nogle filmiske finurligheder, og et soundtrack med et karakteristisk nummer, der ender med at sætte sig på ens trommehinder og hjerne. Jeg har vist aldrig læst hele bogen, kunne være man skulle gøre det.
  4. Do The Right Thing. Et Spike Lee indblik i livet i Bedford Stuyvesant, en multikulturel smeltedigel i New York. Eminent soundtrack, og med Spike Lee selv, Rosie Perez, Danny Aiello og John Torturro i nogle af filmens roller kan det kun gå godt, and that's the truth, Ruth...

4 steder jeg har boet

  1. Frederiksberg i København, født og opvokset.
  2. Islands Brygge, før det var moderne, og mens de fiskede prostituerede op af havnebassinet.
  3. København K (af flere omgange), hvor jeg for alvor mistede mit hjerte til København.
  4. Dublin, hvor jeg pt. slår mine folder.

4 tv-show jeg elsker

  1. Simpsons, der behøves vist ingen begrundelse
  2. Little Britain, en eksenstrisk indblik i hvad britisk kultur virkelig er, med masser af mænd i kvindetøj, og gentagende punchlines, der vinder ved hvert gensyn.
  3. My name is Earl, om en fyr der har levet sit liv forkert, og som oftest er yderst uheldig. Han opdager at der findes noget der hedder karma, og beslutter sig for at rette op på alle de forkerte ting han har gjort, for at få mere god karma.
  4. Øhhh, jeg ser vist ikke nok TV.

4 steder jeg har været på ferie

  1. Italien, det vil til enhver tid være mit foretrukne feriested.
  2. Colorado, USA. Jeg har pap-familie i staten, der på trods af at have den højeste redneck-koncentration i USA alligevel har sin egen charme, og ikke mindst sin fantastiske natur.
  3. Grækenland. Har aldrig klaget over at spise græsk salat i enorme mængder.
  4. New Zealand. Ingen andre steder er man til enhver tid maksimum 2 timer væk fra skipister, vulkaner, gletschere, regnskove og surfstrande. Kombineret med yderst venlige mennesker er det en kombination der er svær at slå.

4 sites jeg besøger

Jeg kommer til at snyde lidt her, for jeg er en ihærdig RSS-bruger, og har således 97 feeds (holy shit) i min reader pt. Jeg læser naturligvis ikke dem alle hver dag, men sorterer på forskellig vis i dem, eller læser kun udvalgte feeds hver dag. Fordi jeg er en skabsnørd er jeg ivrig læser af digg og lignende geek-sider, hvor nyheder postes af læserne, og kommenteres. Men hvis jeg skal fremhæve 4 sites jeg besøger dagligt, så må det blive de følgende:

  1. 23
  2. flickr
  3. blog.verture.net for at se om der er nogen der har skrevet et indlæg, når jeg nu ikke selv får det gjort.
  4. del.icio.us.

4 favoritspiser

Jeg mener ikke jeg er så kræsen, men de følgende er mine favoritspiser

  1. Italiensk mad
  2. Thai-mad
  3. Lammesteg
  4. Indisk mad

4 steder jeg hellere ville være nu

  1. Italien, fordi de kører som brækkede arme, laver god mad, og Menabrea
  2. New Zealand
  3. København
  4. I Seattle og besøge Rasmus

4 bøger

Jeg må tilstå at jeg er meget lidt bogligt orienteret, men jeg kan godt lide at læse når jeg endelig gør det. En bog jeg kan læse igen og igen er Hitchhikers Guide to The Galaxy, og jeg har således også læst den henved 4-5 gange. En årrække var det et fast sommerferieritual, og jeg mindes især en sommerferie på Cypern med en håndfuld gode venner, hvor eftermiddagene med tømmermænd gik med at sluge bogen på hotelværelset, synkront med min roomie. Vi læste næsten lige hurtigt, og nåede til passager vi læste højt for hinanden, og skraldgrinede af dem på trods af tømmerjacks. Det var sgu' sjovt.

I øjeblikket er jeg i gang med at læse On the Road af Jack Kerouac, den har jeg fået anbefalet af en kollega.

Det var så to bøger, jeg må udvide det når jeg kommer på nogle flere.

4 albums jeg kan høre igen og igen

Jeg holder meget af albumformatet, det er et personligt format fra kunstnerens side, en færdigpakket heldhed med en stemning og et indhold der beskriver dem. Det er i hvert fald albumformatet i mine øjne, når det er udnyttet til sit fulde. Det er virkelig svært at sætte navn på 4 albums jeg kan høre igen og igen, men jeg forsøger lige:

  1. Scar af Joe Henry. Med sublime musikere bag sig (bl.a. Ornette Coleman på alt-sax og Meshell Ndegeocello på bas) synger Joe Henry sig ind i singer/songwriter traditionen i USA på den mest hudløse måde. Han er vist mere kendt for andre albums, men det er dette jeg kender ham for. Metaforiske tekster, sælsomme melodier, og historier om alle livets sorger og herligheder gør ham i nogens øjne sammenlignelig med Tom Waits, men det kender jeg ikke Tom Waits nok til at kunne udtale mig om.
  2. People's Instinctive Travels And The Paths Of Rhythm af A Tribe Called Quest. For mig en milepæl i hiphop, der afløste en hang til lydmilitsen Public Enemy, og de uopdragne mellemklasseløg fra Beastie Boys. Her var folk der ikke råbte og skreg, og som rappede om så jorndnære ting som at miste sin tegnebog.
  3. Motor Booty Affair af Parliament (en del af det gakkede P-Funk outfit). En eskapade udi glad-i-låget 70er rumfunk, med tekster fra et andet univers, og George Clinton som orkesterleder for klanen af gakkede musikere som Bootsy Collins, Bernie Worrell og Fred Wesley and the Horny Horns. Man er sikret god underholdning, et solidt dansegroove, og smil på læben hvis man ikke er ked af at synge med på omkvæd der lyder "Now I 'mo take my shoes off". Selvom lige dette album bliver fremhævet, så kan jeg ikke anbefale Parliament/Funkadelic nok, om ikke andet så for et godt grin.
  4. Det sidste album er en konkurrence blandt to albums fra den samme kunstner, nemlig Meshell Ndegeocello. Den står mellem hendes andet album, Peace beyond Passion, og hendes tredje album Bitter. Peace beyond Passion har en variation jeg godt kan lide, med skiftevis numre der trækker godt på en funktradition fra halvfjerdserne, kombineret med nogle stille og sensuelle numre der låner fra Prince (med tyk synthbass og meget lidenskabelige tekster). Bitter er lige præcis det, en bitter opgørelse af følelsesmæssige skuffelser, og jeg husker JPs overskrift for anmeldelsen lød 'Brændt barn skyr funken'. I modsætning til hendes to første albums er Bitter mindre mekanisk funkagtigt, og i højere grad sjælfuld, melankolsk og ja, bitter. Jeg tror den bliver uafgjort, må man godt det?

4 bloggere jeg tagger

Med fare for at få hatemails for det, så tagger jeg de følgende bloggere (ja, alle mænd, undskyld for det):

  1. Thomas Baz
  2. En til Thomas
  3. Peter Aagaard
  4. Andreas

Comments

Rasmus | web | @ / 23:03 / 8th of april / 2006

Lækkert. Hvornår boede du på Islands Brygge? Jeg undrer mig, om vi måske boede der samtidig nemlig ...

Og nå ja, jeg ville sgu også hellere være i Dublin og besøge dig. :D

Jonas | web / 14:00 / 9th of april / 2006

Hmm, det må have været fra omkring '85 til '89 tror jeg.

thomas | web | @ / 15:51 / 9th of april / 2006

Åh-åh.

Jonas | web / 16:01 / 9th of april / 2006

Heh, jeg var bange for at du ikke opdagede at du var blevet tagget, men det gjorde du altså. Majet fint (:

Rasmus | web | @ / 20:02 / 10th of april / 2006

Så boede vi der samtidig. For jeg boede der omkring '82 til '87 ... Grineren!

Jonas | web / 11:29 / 11th of april / 2006

Heh, sikke et tilfælde. Jeg slog med mine folder nede på stenene på havnefronten. Hvor slog du dine henne?

papish / 17:54 / 11th of april / 2006

Åh ja, det var sgu tider med Hitchhikers i Aya Napa, homie.... og filmen var fin nok!

Thomas | web / 19:20 / 11th of april / 2006

Motor Booty Affair af Parliament —- Også en af mine favoritter. Måske vil denne post have din interesse.

kimblim | web | @ / 1:45 / 14th of april / 2006

Oh yes: Peoples Instinctive Travels and The Paths of Rhythm er helt klart en klassiker, omend The Low End Theory er et bedre album i min bog - ikke at det skal skille os.

Og hov: dit link til del.icio.us linker vist til din arbejdsplads.

Jonas | web / 11:58 / 14th of april / 2006

@papish: Det var nemlig skidesjovt, det glemmer jeg aldrig, heller ikke tømmerjacksene (: Filmen var nemlig helt fin.

@Thomas: Tak for oplysningen Thomas, det må tjekkes ud! (:

@kimblim: Enig, bedre album også i min bog, men den første fremhæves fordi den i den grad fik mine øjne op for den mindre militante og aggressive del af hiphop.

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email › if that's how you roll.

Disclaimer: I speak for myself, not my employer. srsly. || This work is licensed under a Creative Commons by-nc-sa License.