verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

Fordi hankatte også har lov til at være mænd 08.03.2005

Advarsel! Indlæg på seriøs deroute forude.

He's a guy and I wanted him to remain looking like one. Lane Hinderman Metairie, Louisiana.

Er du en af dem der har dårlig samvittighed over, at du har kastreret dit husdyr, og egentlig gerne vil gøre det godt igen?

Har du dårlig samvittighed over, at se din hankat spankulere rundt og blive gjort til grin, når han desperat forsøger at kurtisere nabolagets misser, som blot griner, og peger der, hvor hans pung engang sad? Har du dårlig samvittighed over, at han vender nedslået hjem, og må have krisehjælp, fordi hans manddom er forsvundet, så du kunne få en mere rolig og omgængelig kat?

Så har du muligheden for at give ham hans stolthed tilbage med Neuticles. Det er intet mindre end testikelimplantater, til kæledyr (og jeg kan slet ikke vente på at jeg bliver indekseret af google for ordet testikelimplantater, så derfor skriver jeg det lige en gang til. Testikelimplantater). UPDATE: Og Google skuffer aldrig!

Nu kunne man tro, at testikelimplantater til dyr var et nichemarked uden alt for megen konkurrrence, og dermed mindre incitament til produktfornyelser, men der kan man så godt tro om igen. Neuticles er nemlig på vej med Neuticles UltraPlus — testikelimplantater der føles som om de er væskefyldte. Wauw?! Hvem får mest ud af den nyskabelse? Hvem sidder og mærker efter, om de virkelig føles som om de er væskefyldte, og får man lige lov at mærke, når man henter sin kat efter indgrebet? Det er rigtigt nok, de føles fuldstændig som mine egne. Eller går katten rundt og tænker hey, de er totalt gode de her nye kugler, det er næsten som om de er fyldt med væske, ligesom de gamle.?

Og nu, tankeeksperimentet.

Ville man som mand føle, at man fik sin mandighed tilbage, hvis man havde fået fjernet juvelerne, og så fik vedhængt et par af silikone istedet? På den ene side går vi jo ikke rundt 'au naturel' og flasher dem som dyrene, ikke alle i hvert fald, men på den anden side har vi også et andet forhold til dem end andre dyr har, forestiller jeg mig i hvert fald. Så det ville nok gøre noget ved ens selvopfattelse, og dermed ens udstråling. Men, at et dyr gør sig bevidst om, at den har fået sine gonader 'igen', og handler derefter, har jeg svært ved at forestille mig.

Istedet frygter jeg, at disse dyr med Neuticles bliver dyreverdenens svar på John Wayne Bobbit (læg mærke til, at alt-teksten til det manglende billede af manden lyder 'No Headshot'. Det er fandeme utilsigtet sjovt, dér). Manden der fik savet den af, af sin kæreste, fik den sat på igen med lidt gaffertape og noget ståltråd, og derefter blev pornofilmstjerne.

Venner, er vi ved at lave vores husdyr om til freakpornostjerner, bare fordi vi ikke kan lade deres kønsdele være i fred!?

Og den sætning lyder helt forkert når man læser den, men i ved hvad jeg mener.

Comments

Rasmus | web | @ / 0:39 / 9th of march / 2005

Jeg synes det er imponerende at du så målrettet går efter at blive nummer et, når man søger på testikelimplantater. Især fordi du ikke skriver plastiknosser en eneste gang!

Kristian | web | @ / 8:18 / 9th of march / 2005

+1, Informative

visitsen | @ / 14:24 / 9th of march / 2005

"A dog is like a kid - consideration for his feelings."
Greg Samual
Fresno, CA

Jonas | web / 11:24 / 10th of march / 2005

@Rasmus: Jeg synes ligesom, at testikelimplantater er lidt mere værdigt, ikk? Og udover det, så tiltrækker plastiknosser det helt forkerte publikum.

@Kristian: Du er vist for meget på kuro5hin.org (:

@visitsen: Låner du hans udsagn som din egen kommentar, eller er det for at diskutere det han skriver?

visitsen | @ / 12:38 / 10th of march / 2005

Jeg ville så gerne skrive en kommentar - men jeg var tom for ord... og så må man låne...

undskyld

det var ikke med vanilje...

Jonas | web / 13:20 / 10th of march / 2005

Det er i orden, man må gerne låne hvis man er helt flad (:

thomas | web | @ / 17:56 / 10th of march / 2005

Jeg mener faktisk at jeg engang har skrevet om noejagtigt det samme.

Saa jeg bliver noedt til at beskylde dig for tyveri, thi det var MIT maal at ligge #1 paa listen over sites der nævner testikelimplantater.

Host.

thomas | web | @ / 17:58 / 10th of march / 2005

.. Eller ogsaa har jeg bare fortalt om fænomenet til en af mine venner engang. Hm.

Pinligt, naar man ikke kan huske om man har talt med sin blog eller sin ven, om et saa vigtigt emne som dette.

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email › if that's how you roll.

Disclaimer: I speak for myself, not my employer. srsly. || This work is licensed under a Creative Commons by-nc-sa License.