verture.net — left handed typing since 2001

Magnifying glass for search box

TextMate 1.0 06.10.2004

TextMate blev frigivet i onsdags og er, efter eget udsagn, alt det man ønsker sig af en editor. Jeg har købt min licens, og prøvekørt den siden den kom ud.

Mit første indtryk er virkelig godt. Tog en mappe indeholdende et helt projekt, med PHP, HTML og CSS-filer i, og droppede den oven på TextMate ikonet i docken, og vupti. Poject Outline dukker op i min sidebar, og dokumenterne der klikkes på åbner i tabs orienteret vandret i toppen. Dermed røg Smultron ud, som jeg ellers var glad for, men det var noget forvirrende ikke at kunne organisere sine projektfiler. I TextMate kan du rykke rundt på tabs, og filer i din project outline, som du lyster. Dine ændringer i strukturen på projektet afspejles i filsystemet, som man kunne forvente.

Det virker en lille smule ikke OS Xet på mig, fordi man ikke kommer til preferences ved at trykke æble + ',' hvilket ellers er en af Apples Aqua-HCI guidelines. Men det viser sig, at der slet ikke findes preferences, som man kender det fra andre editorer. Derimod indstiller man indstillinger fra de relevante menuer (font i View, Macro under automation, osv.). Det er det første program jeg er stødt på til OS X, der konsekvent har anvendt font paletten til at skifte skriftstørrelse og - type, og det er egentlig rart at der ikke er nogen preferences, men det har været stort diskussionsemne på TextMates mailingliste, som jeg i tavshed har fulgt.

Mailinglisten var faktisk helt fantastisk, og hvis du har hentet TextMate, og bruger den for at finde ud af om det er noget for dig, så skynd dig at tilmeld dig listen, for her bliver der delt fifs, tricks og udvekslet syntax-filer, og nye ikoner. Det er virkelig kool at se folk stødte så meget op omkring en ny editor, som ikke engang er gratis.

Apropos det med ikonet, så er det bare ikke i orden. Det bliver nødt til at blive lavet om hvis man skal kunne tage programmet seriøst, men det er blot min mening. Der er sikkert andre der synes det er helt fint med det lidt alternative udtryk det signalerer.

› Bio (sort of)

Bio pictureverture.net is the personal website of me, Jonas Voss, and this is my blog. I've lived in Dublin, Ireland from 2005-10, currently live in London, and was born and fully customized in Copenhagen, Denmark. I write about anything that comes to mind. Really.
You can send me an email at my first name at my last name . co - if that's how you roll.

› Archives