Det var i en 2-værelses lejlighed på Nørrebro, og der var band i stuen. Der var efter sigende 27 flasker sprut (jeg talte ikke efter), og der var i hvert fald rigelig med øl på dåse. Omkring midnat gik bandet på, efter værten havde leveret en håndfuld af sine egne kompositioner, drinkskonkurrencen havde fundet en vinder og et kor havde fremført acapella-versioner af pop-klassikere. Jeg synes det var godt klaret, at værten fik plads til hele bandet, to enorme højtalere, mixerpult og mikrofoner, og der stadig var plads til at danse.

Efter en halv times tid mente nogle beboere i nærheden åbenbart, at lydene fra 6-mands bandet, der med knivskarp præcision leverede disco-slagere fra 70erne midt i stuen, var en tand for meget. Til min, og sikkert også andres, store overraskelse, gjorde ordensmagten sin entre med stil. Igennem tågerne mindes jeg, at de nærmest dansede ind i stuen, og prikkede værten på skulderen (der i aftenens anledning var iført afroparyk og guldrandede solbriller størrelse XXL). Det var en herlig afvæbnende måde at gøre opmærksom på at vi støjede lidt. I stedet for at buldre ind og proklamere klokkeslet og deres magt, mødtes vi ligesom på vores, festdeltagernes, præmisser. Vi har brug for flere sådanne politifolk.